Religiøs uden at tro

Bo Asboe er faldet til ro. I tre år har han fotograferet til højre og venstre uden at vide hvortil det førte.

Af Jacob Langvad Nilsson

»Før jeg havde studeret Zen, så jeg bjerge som bjerge og vande som vande. Da jeg nåede frem til en dybere viden, kom jeg til et punkt, hvor jeg så at bjerge ikke er bjerge og vande ikke er vande. Men nu er jeg nået frem til hvad de virkelig er, nu er jeg kommet til ro. For det betyder netop, at jeg ser bjerge igen som bjerge og vande som vande.«

Ordene kommer fra den 34-årige billedkunstner og fotograf, Bo Asboe. Han viser mig 11 ensartede landskabsfotografier fra Djursland, mens han engageret fortæller om zen-buddisme og notorisk støj i billeder.

»Jeg tog dem for 3-4 år siden hvor jeg cyklede derud med mit kamera på bagagebæreren. På alle billederne har jeg noteret de nøjagtige koordinater og tidspunktet for optagelsen. For mig var det vigtige stedet som punkt. Udsnittet og retningen jeg drejede kameraet var ikke så interessant,« fortæller Bo, mens han opslugt betragter detaljerne i de sort-/ hvide fotografier.

»Det er et unikt tidspunk i kraft af billedet,« siger han i et højtidelig tonefald.

Han hævder hårdnakket at han ikke er religiøs. Men han bruger det til at forstå og lære sig selv at kende.

»Det at fotografere er at stille spørgsmål. Svarene kommer som nødvendigt afkast. Driften til at fotografere er en skabelsesdrift. Det handler om at synliggøre sig selv. Om at se sig selv, udefra, unuanceret og objektivt!«

Jeg mødte ham i går fordybet i en avis på en røgfyldt café. Hans anden dagligstue så at sige.

Nu viser han mig sit studie et stenkast derfra. I en baggård på øverste etage har Bo indrettet atalier og mørkekammer.

Blandt tørremaskiner og kemitanke står en gryde i vasken. Han finder en gammel læderkuffert frem og viser mig kameraet der ligger dernede. Det er et teknisk kamera af ældre dato.

»Jeg købte det for en flaske whisky, da jeg boede i Sverige,« fortæller han med et skævt smil.

Han løfter kameraet nøjsomt mens han fortæller:

»Fotografi er begær. Det er forsøg på at rumme det åndelige.«

Bo Asboe fortæller om det omvendte syndefald for fotografiet. Det opstår når vi gør op med den materielle opmærksomhed og vender blikket mod en åndelig og sanselig betragtning.

»Set i et kamera mister vi vores uskyld det øjeblik vi vender kameraet mod os selv og stiller spørgsmålet: Hvem er jeg?«

< Tilbage